24-04-17 Præsentation af ny LDF formand

Kopieret fra LDF-net.dk

30-03-17

Repræsentantskabsmøde 26. marts i landsorganisationen danske fugleforeninger er nu vel over stået, jeg vil ikke sige det er gået helt som planlagt da jeg tog hjemmefra lørdag d. 25. For blot få dage før kongressen valgte Jens Christensen at trække sig som formand.
Men tilbage til repræsentantskabsmødet, vi kan jo lige så godt starte med at jeg præsenterer mig selv, jeg hedder Bo Pedersen, født i 64 (ikke det år med krigen). Jeg er formand for Fuglevennen Lolland og har været det i en del år efterhånden, og har siddet i LDFs bestyrelse de sidste 4 år. Fra den 26 marts i år altså også som formand for Landsorganisationen Danske Fugleforeninger. Ikke fordi jeg havde de store ambitioner i den retning men for at få en kabale til at gå op.

Som Jeg sagde efter at jeg var blevet valgt, så lover jeg ikke noget, for når man ikke gør det, skal man heller ikke bryde de ting man har lovet, ligesom politikerne gør. Men jeg har da nogle tanker som vi i bestyrelsen vil prøve at leve op til, bl.a. prøve at se hvad vi kan gøre ved fugleinfluenzaen, og de påbud som vi bliver dikteret fra fødevare styrelsen, det bliver jo nok en sej kamp men lad os nu tage en ting afgangen.

Der er jo også nogle ting som foreningerne skal tænke over til næste repræsentantskabsmøde i 2018, der skal findes nye medlemmer til bestyrelsen da Erik Olsen kun sagde ja til uigenkaldeligt sidste år efter 15 år. Så kære alle formænd og bestyrelser i foreninger over det ganske land brug nu året til at tænke positivt om vores organisation da vi alle fortjener en god og stærk landsorganisation. For der skal ikke være tvivl om at jeg går meget stærkt ind for, at alle foreninger over hele landet trækker på samme hammel og kommer ind i vores organisation, jeg ved jo ikke om det kan lykkes men man har jo lov at håbe, dem der ikke er med skal jo huske på at får vi trukket noget igennem et eller andet sted i systemet kommer det jo os alle til gode også de foreninger som kører på fri hjul.

Tilbage til kongressen, lørdagens arrangement forløb roligt. Der var 34 personer tilmeldt så man kan ikke sige at vi havde over fyldt lokalet, men til jer der ikke deltog, så mistede I en god lørdag sammen med andre fugle interesserede.

Et godt indlæg af Mai Munk fra CITES kontoret, som virkelig havde noget på hjertet og fortalte på en god og forståelig måde, og besvarede en del spørgsmål, som blev stillet under hendes indlæg. Torben Rafn supplerede fint med input fra hans side, bl.a. omkring Fugleholderbekendtgørelsen, Ornitose- bekendtgørelsen, m.v. De understregede begge, at det var nødvendigt at fugleholderne rundt omkring, har bedre styr på hvor deres fugle kommer fra.

Aftenens foredrag var lagt i hænderne på Niels Herping og Benny Kløppel som havde været ude og fotograferer i den danske natur en god oplevelse med rigtig gode billeder. Dette indlæg førte til, at flere af deltagerne i mødet fortalte anekdoter, om de oplevelser de havde haft med forskellige danske fugle.

Slutteligt tog Henning Pust os med på en rejse til de Afrikanske savanner, vi så rigtig mange gode billeder af både fugle og pattedyr, men også af den pragtfulde natur, og noget af den folklore, der også er en del af en safari. Kenya har indført forbud mod jagt, og parkrangerne var bevæbnede, og hvis de løb på nogle de mente var krybskytter, så skød de først og spurgte bagefter. Der var bl.a. et billede af en stor askedynge. Det var resterne af mange hundrede kg elfenben.

Det var en god aften som sluttede med socialt samvær hvor vi alle sad rundt omkring på hotellet og hyggede til ud på de sene nattetimer. Næste gang der laves sådan et to dages arrangement kunne det være rigtig godt hvis flere foreninger ville deltage, jeg tror ikke på at det er prisen der får folk til at holde sig væk.

På Repræsentantskabsmødet blev det bl.a. vedtaget at der skulle laves et udvalg til at varetage vores interesser over for myndighederne herhjemme og i EU, dette job blev besat af Povl Jørgensen, Præstø. Vi ser frem til, at der vil blive et godt samarbejde mellem bestyrelsen og Povl.

Ang. yderlige referat fra repræsentantskabsmødet, se venligst det medsendte referat.

Bestyrelsen har konstitueret sig således.
Formand: Bo Pedersen, Fuglevennen Lolland
Næstformand: Michael Martin Hansen, Randers Fugleforening
Bestyrelsesmedlemmer: Erik Olsen, Køge Fugleforening, Dan Haun Sørensen, Randers Fugleforening og Peter Frendorf, Køge Fugleforening.

Dette var ordene fra jeres nyvalgte formand, som håber at vi får et godt samarbejde i det år der venter for ude

Bo Pedersen.

Dette indlæg blev udgivet i Betyrelsen. Bogmærk permalinket.