Dette indlæg er kopieret fra LDF’s hjemmeside.
Gråpapegøjen
– den Grå Jaco – er kommet på liste 1
– hvad betyder det for ejere og opdrættere?
Af POVL JØRGENSEN, Præstø
Gråpapegøjen eller Grå Jaco (Psittacus erithacus), som den også kaldes, er kommet på liste I ved det nyligt afholdte CITES-møde i Johannesburg, Sydafrika, i oktober måned.
Fra af være en meget talrig art i det centrale Afrika, har årtiers fangst betydet en massiv tilbagegang i store dele af dens udbredelsesområde. Man taler ligefrem om at Gråpapegøjen er næsten udryddet i f.eks. Ghana, hvor der tidligere var en stor bestand.
Beslutningen fra CITES mødet rejser en række spørgsmål for ejere og opdrættere af både den almindelige Rødhalede og den Brunhalede (Timneh) Gråpapegøje, da begge former er omfattet af oplistningen.
Dansk Fugleholds redaktion tog på besøg i Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings (SVANA, den tidl. Skov- og Naturstyrelse) CITES-kontor og fik en snak med biolog Maj Munk om, hvad Gråpapegøjens nye status som Liste I fugl betyder for ejerne og opdrætterne af Gråpapegøjer.
Helt konkret betyder beslutningen, at Grå Jacoer i fremtiden, i EU, kun må købes og sælges, hvis der er udstedt et CITES certifikat i forbindelse med salget. EU, og dermed også Danmark, vil dog først implementere beslutningen 90 dage efter mødet, der fandt sted den 5. oktober. Det vil sige, at udstedelse af certifikater først vil ske efter 1. januar 2017. Indtil da kan de sælges som hidtil, uden certifikater, men man skal, som med enhver anden handel med papegøjer (der stort set alle er omfattet af CITES Liste II), kunne dokumentere at de er lovlige (opdrættede eller importeret lovligt hertil).
Vi havde opstillet en række spørgsmål til Maj Munk, og svarene er anført nedenfor:
»Jeg ejer en tam Gråpapegøje – skal den registreres/have CITES certifikat?«
Svaret er nej, og man vil heller ikke kunne få et CITES certifikat, selvom man ville ønske det, da CITES certifikater kun udstedes i forbindelse med salg/handel.
»Jeg ejer et par Grå Jaco – de er ikke ringmærket, men yngler hvert år. Skal parret ringmærkes/chipmærkes, når jeg vil have CITES certifikater på ungerne. Og hvordan med mærkning af ungerne – Ringmærkning eller Chipmærkning?«
Hvis man har regelmæssigt opdræt vil det være en fordel at ansøge om certifikater på forældrefuglene første gang man ansøger om certifikater til ungerne. Det vil lette opnåelsen af certifikater på efterfølgende opdræt fra dette par. For at opnå certifikat på forældrefuglene skal man vedlægge ansøgningen dokumentation for, at parret er lovligt erhvervet. Dette kan være en erklæring fra opdrætter, henvisning til en importtilladelse eller evt. en kvittering for købet, hvor sælger fremgår. Forældrefuglene skal også chipmærkes. Unger, der skal sælges, skal ringmærkes med lukkede (faste) ringe. Kan det af dyrevelfærdsårsager ikke lade sig gøre, skal man gøre opmærksom på det i ansøgningen. Ungerne skal så chipmærkes. Man skal blot være opmærksom på, at CITES certifikater, der udstedes til unger med lukkede ringe, kan bruges ved salg til ikke specifikke personer og CITES certifikaterne følger fuglen og kan bruges flere gange. Får man udstedt et CITES certifikat til en fugl, der er chipmærket, bliver det udstedt til en specifik person og gælder kun til dette ene salg. Skal fuglen sælges på ny, skal der søges igen.
»Jeg ejer et par Gråpapegøjer – de er ikke ringmærket. Jeg skal ikke sælge dem, men vil gerne have CITES certifikater på dem. Jeg kan ikke huske, hvem jeg har købt dem af«
Svaret er som det første spørgsmål, og man skal ikke kontakte SVANA, hvis der ikke er tale om handel/salgsøjemed. Derudover vil der sandsynligvis ikke kunne udstedes et certifikat, hvis man ikke kan sige noget om, hvorfra man har fuglene, da man – også med diverse almindeligt opdrættede arter på CITES Liste II – skal kunne redegøre for fugles lovlige herkomst. En ringmærkning med lukket ring af fuglene kan i øvrigt også her være en god ting i forhold til at dokumentere, hvem opdrætteren er.
»Kan jeg få mine 2 Gråpapegøjer registreret hos jer allerede nu, selvom der endnu ikke kan laves CITES certifikater på dem? Så er de registreret hos jer, så jeg ikke risikerer at jeg om 3-4 år ikke kan dokumentere, at jeg har haft dem siden de kom på liste I i 2016?«
Man skal ikke kontakte SVANA nu. Det bedste man kan gøre er, allerede nu (mens man husker det) at at få lavet en erklæring fra den man har købt fuglene af, så man har noget dokumentation til det tidspunkt, hvor man får brug for det. Det kan også være nyttigt i forbindelse med f.eks. ejerens dødsfald o. lign., hvor de efterladte så har noget dokumentation.
»Hvis jeg lige nu har unger af Gråpapegøjer, som jeg skal sælge? Det kunne jo være meget lettere for køberen, hvis der allerede nu blev lavet er CITES certifikat. Kan jeg få lavet CITES cerfikater nu?«
Nej, CITES-kontoret vil først gå i gang med at behandle ansøgninger, når de omtalte 3 måneder er gået, dvs. i starten af januar 2017. Da CITES-kontoret p.t. har ca. 5 ugers sagsbehandlingstid, vil det være OK at indsende en ansøgning i starten af december 2016, da den da vil ligge klar til behandling i januar 2017.
Hvis der er yderligere spørgsmål til CITES, så kan man finde ansøgningsskemaer mv. på styrelsens hjemmeside: http://svana.dk/natur/international-naturbeskyttelse/handel-med-truede-arter/kontakt-cites/
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Att. CITES-sektionen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Tlf: 72 54 24 23 – hverdage 9.00-12.00
E-mail: cites@svana.dk
