20-02-17 Er foreninger yt ?

Er foreninger yt ?

Af Mette Bonde

Det spørgsmål er der nok mange der er aktive i foreninger rundt om i landet der stiller eller har stillet sig selv i disse år.

Og svarene kan variere efter min mening. Men som udgangspunkt vil jeg personligt svare Nej. Min uddybning kommer her.

Jeg har været med i foreninger siden jeg var helt ung, først gymnastikforeninger først som udøver, så ungdomsforeninger i skoletiden, hvor tilbuddene knallertlære, knallertkørekort og ungdomsturer blev benyttet. I min uddannelsestid var jeg aktiv også i bestyrelsesarbejde indenfor mit fagområde i en del år.

Så er der medlemskabet af vores fugleforening som jeg har været en del af siden 2003 uafbrudt både uden for bestyrelsen og i bestyrelsen.

Til dette skal jævnes at jeg kommer fra en familie hvor foreningens livet og deltagelse i foreningsarbejde har været en del af min opdagelse og opvækst.

Hvor vil jeg hen med denne indledning, jo jeg vil hen til en forståelse af, hvorfor, hvornår og hvordan vi i dagens Danmark bruger en forening.

Som jeg skriver i min indledning, så bruger vi foreningerne forskelligt, nogle i en kortere periode, andre som livslange bekendtskaber.

Derfor skal man som forening også være bevidst om dette, sådan at vi kan være bedre til at tilpasse foreningens tilbud til dem, som ønsker at være en del af det fællesskab som foreningen i høj grad også er.

Er foreningerne uddøende, Nej, men vi skal udvikle og tilpasse foreningen til et samfund hvor medlemmer kommer og går, hvor medlemmer er der af forskellige årsager, og give plads til dette i foreningerne. At man ikke forventer at alle kommer til alle arrangementer, men at alle medlemmer har forskellige arrangementer som har deres interesse, altså ad hoc medlemmer eller hvis man skal bruge et meget moderne ord, zappere.

Er vi gode nok til at tilpasse os, Nej nok ikke. For meget tradition ”sådan plejer vi at gøre”, for lidt moderne kommunikation, brug af mails, websider med mere og markedsføring på de sociale medier. Kan være muligheder som kan bruges til disse tilpasninger.

Er foreninger kun for pensionister, Nej da, men hvis vi ikke ny tænker arrangementer, mødetider og kommunikationen så udelukkes den yngre generation måske, det vil være både en skam og starten på den visse død for foreningslivet i Danmark.

Når nye og måske yngre kræfter bliver medlemmer af en forening, kan der ofte ske den fejl i begejstring, at dette medlem vælges ind i bestyrelsen, får poster og arrangementer at stå for. Faren ved dette er at medlemmet ”skræmmes” eller helt mister luften, overvældes af det store arbejde ved foreningslivet og melder sig ud igen og måske heller aldrig ”tør” melde sig ind i andet foreningsarbejde efterfølgende. Til stor skam for hele forenings Danmark.

Derfor skal man være varsom denne øvelse er svær at mestre. Også her kan ad hoc poster og mentor (støtte) medlemmer til nye medlemmer være muligheder.

En lille tanke, et indlæg som måske kan hjælpe andre foreninger med at tænke nye tanker.

Men foreningerne er ikke yt, og nej en klub eller en gruppe er ikke mindre forening end dem der kalder sig en forening…

Dette indlæg blev udgivet i Betyrelsen. Bogmærk permalinket.